

Filmplayer.dk er en service, hvor du eller dit firma leverer jeres færdige film til os. Så konverterer vi den til et internet-venligt format og pakker den ind i en afspiller, som du kan sætte ind på de hjemmesider, du ønsker.
Det virker på både Mac og Windows, i Internet Explorer, Firefox, Safari og alle de andre kendte browsere.

Brugeren skal heller ikke spekulere på hvilken kvalitet, videoen skal vises i, for afspilningen tilpasser sig automatisk brugerens båndbredde, når afspilningen starter.
Selve filen bliver lagt på vores kraftige servere, der er beregnet til videoafspilning.
Vi tager en meget lille betaling for det.
Til gengæld er du fri for grumset kvalitet eller vandmærke-logoer lagt ind i din film.
Du eller dit produktionsselskab modtager oplysninger, så filmene kan afleveres til os via FTP.
Derefter modtager du en mail med nogle linier html-kode, der skal sættes ind på jeres hjemmeside. Og vupti! Så har du en filmplayer på hjemmesiden. Se eksempel på player.
Du kan selv være med til at bestemme størrelse og udseende af filmplayeren.
Hvis du vil vide, hvor mange der ser dine videoer, hvornår de gør det, og hvor meget af videoen de ser, så kan du få leveret detaljerede data i en gratis Google Analytics-konto.
Når en bruger åbner jeres hjemmeside, hentes videoen fra filmplayer.dk’s servere. De er placeret flere steder i Europa, Nordamerika og Asien, så du kan være sikker på at videoen afspilles stabilt, uanset hvorfra i verden, din hjemmeside bliver set.
